Nyt fra bestyrelsen

Indkaldelse til DAFLO Årsmøde og Generalforsamling 2020 – 27/08/2020

Så er der sendt indkaldelse ud til årsmøde og generalforsamling 2020. Tilmeldingsfrist 1. september.
Venlig hilsen
Bente, Erik & Thomas

Generalforsamling 2019

Hermed referat, bestyrelsens beretning og regnskabet fra generalforsamlingen.

Indkaldelse Generalforsamling – 12/07/2019

Kære allesammen

Hermed indkaldelse til DAFLOs årsmøde og generalforsamling.
Husk tilmeldingsfrist 4. august

Venlig hilsen
Thomas Bojsen

Mail fra Formanden – 03/06/2019

Kære alle.

Sidste mandag havde jeg det bebudede møde med Jesper Rødtnes. 
Tak til de der har givet input, hermed et forsøg på at referere hvad vi nåede på ca. 3 kvarter.

Det var klart at jeg havde inviteret mig selv, men jeg havde ikke overvejet, at han nærmest ikke havde tid til at høre på input fra DAFLO.
Jesper er meget presset, men der er lige nu ansøgningsfrist for en ekstra MA med flyvemedicinsk erfaring. 
Vi har hørt at Bo Nürnberg har søgt og det giver da et vist håb.

Det hele handler om at blive klar til EASA inspektion 27.6. Til den tid skal det nye system være i fuld drift, så det kommer meget snart.
Jeg tror det er smart nok, at vi får postkasser Cl 1 Fit, Cl 1 Unfit etc etc. Men om det bliver smidigt og hurtigt nok er den bekymring jeg bragte op. Responstiden ved problemsager skulle blive max 3 dage så vidt jeg forstod. 
Husk at vi skal ringe via omstillingen.

Jeg har igen efterlyst en ny instruks.

Jeg har også haft andet på dagsordenen: bagatelgrænse for Unfitsager, skematiseret psykiatrivurdering, RXO og  tonometri, drugtest mm.
uden afklaring.

Jeg har foreslået en FAQ (og tilbudt det i DAFLO-regi), men jeg tror faktisk han tog forslaget med sig til det lukkede site.

Ang. Grønland som I har spurgt om: Air Greenland laver en klinik deroppe, og så bliver det TS man søger om at komme derop.

Ang. udenlandske attester: landenavnet på medical og på certifikatet skal være det samme. 
De anbefaler stadig afsendelse med papirpost.
Danmark kan ikke lave om på skemaet.

Vi får alle en ny inspektion snart – indtil da må vi gå ud fra, at Susannes godkendelser står ved magt.

Der bliver næppe et kaffemøde i august, så der er lagt op til meget interessante dage ved FlyMed3 og årsmødet i oktober.
Jeg tror I alle har stor interesse i at møde op. Spørgsmålet om årsmødet igen kunne blive pointgivende er nu fremsat overfor Jesper.

Som før skrevet er det bestyrelsens hensigt at genrejse DAFLO efter dette kaos, men det kræver at I er med.

Vi hører gerne fra jer. Og specielt ang. bridgewalking vil vi gerne høre jeres til/framelding, for det skal afgøres hvor mange pladser vi skal holde på.

Bedste hilsner Bente Rosenskjold.

Mail fra bestyrelsen – 19/12/2018

Kære danske flyvelæger

DAFLOs nye bestyrelse er nu i gang med arbejdet. Vi har haft bestyrelsesmøde med mange punkter,
referatet fra dette bestyrelsesmøde bliver snarest lagt på foreningens hjemmeside, så gå ind og se hvad vi har gang i.

Vi har som tidligere skrevet ambitioner om at samle flyvelægerne igen, så vi håber på alles opbakning.

Årsmødearrangørerne er også i sving. Årsmødeweekenden bliver holdt på et dejligt lille hotel, Sixtus i Middelfart. Det kan næsten ikke blive mere centralt i landet, og så ligger det skønt helt ned til Lillebælt.
Glæd jer, for der er gode kræfter i gang for at lave et rigtig godt program fagligt og socialt, også for ledsagerne. Input modtages selvfølgelig gerne.
Mødet ligger jo i forlængelse af FlyMed3 første weekend i oktober, så sæt kryds i kalenderen. Der bliver generalforsamling lørdag kl. 9-10.

Til de af jer som ikke aktuelt er medlem af foreningen: skynd jer at blive meldt ind, det koster kun 500kr. og I misser fællesskabet, jeres adgang til hjemmesiden bliver ugyldig og ikke mindst: I går glip af årsmødet.
I kan indbetale jeres kontingent på 500kr. til: Nykredit Konto: 5479 1989267.

Bedste hilsner

Bente, Thomas og Erik.